Jean-Claude Juncker kommer ved en fejl til at sige noget klogt

Robert_Salmon_-_Ship_in_Storm

Jean-Claude Juncker har været i stand til at gøre mere skade på EU på kort tid end nogen anden person, man kunne have fundet til opgaven. Vi har at gøre med en mand, der ville være ude af stand til at finde sin egen næse i en tæt tåge.

I går var der imidlertid for første gang i mands minde en potentielt positiv udvikling at spore. EU-Kommissionen udgav et såkaldt ‘white paper‘. Og da jeg er i ukarakteristisk godt humør i dag, vil jeg vælge at sige noget positivt.

I den omtalte hvidbog opridser Juncker fem mulige scenarier for EU’s fremtid.

Dette skulle have været gjort for længst. EU har siden Rom-traktatens tilblivelse i 1957 langsomt bevæget sig hen imod en ’stadig snævrere union’ uden nogensinde at definere, hvad det betyder, endsige forklare det til befolkningerne i EU. Det har været et snigende projekt, som er blevet drevet frem via tykke traktater, hvor implikationerne har været begravet dybt i papirbunkernes paragraffer og afsnit, og hvor hver en EU-krise har været set som en mulighed for at skubbe yderligere på integrationen.

Euroen, Schengen og den foreslåede EU-hær er alle trædesten i den retning; alle som én har de været et forsøg på at give EU en stats fernis (en valuta, et samlet geografisk område med en fælles ydre grænse, en hær), men kun med et løfte om en stats ansvar uden mekanismerne til at levere på løftet. Udtrykket ’stadig snævrere union’ bruges i flæng, men ingen har nogensinde for alvor gjort sig den ulejlighed at definere, hvad det betyder for så vidt angår endemålet. Man har i stedet udelukkende fokuseret på rejsen (processen). Befolkningerne vil have klart svar også på destinationen.

Føderalister argumenterer for, at alt dette har været nødvendigt for at kunne nå frem til slutmålet: et fredeligt, føderalt EU. Det står imidlertid klart fra den modvilje, man har set i mange befolkninger selv lang tid før finanskrisen, at et sådant projekt behøver et solidt folkeligt mandat, da det ellers vil blive afvist med så stor styrke (f.eks. Brexit), at det bringer hele projektet i fare.

Selve denne tilgang med at tiltage sig yderligere ansvar uden samtidig at have midlerne til at levere herpå har–qua den uafvendelige krise noget sådant måtte føre til–bragt EU yderligere i miskredit. Fordi euroen er en valuta uden regering, har eurozonen været ude af stand til at tackle de uundgåelige konsekvenser af varierende grader af økonomisk vækst (eller mangel på samme) på tværs af zonen. Fordi Schengen er en pasfri zone uden en grænse og uden effektiv immigrationskontrol, har man ikke været i stand til at kontrollere migrantstrømmene. Og fordi en EU-hær vil være en hær uden hverken forsvars- eller udenrigsminister til at beslutte dens eventuelle benyttelse, ville den ikke være i stand til at kunne blive brugt effektivt, fordi der ville være mundhuggeri imellem de lande, der skal tilvejebringe tropperne. Alle disse fiaskoer er med til at skabe en utilfredshed, som underminerer EU-projektet yderligere og således eroderer tillid og støtte til yderligere EU-integration.

Man bør derfor hilse et dokument velkommen, der klart udstikker retningen for endemålet af EU. Kun hvis man meget klart udstikker retningen, kan man få en ordentlig debat om emnet og dernæst ultimativt en aftale for hvert land angående i hvilken retning og tempo, man ønsker at gå.

De fem scenarier er i overskriftform:

  1. Fortsætte som hidtil.
  2. Intet andet end det indre marked.
  3. De, der ønsker at gøre mere sammen, gør mere.
  4. Gøre mindre, men gøre det mere effektivt.
  5. Gøre meget mere sammen.

De eneste realistiske scenarier er nummer to og fem med nummer tre en slags variant af nummer fem. Det har jeg argumenteret for tidligere i mit indlæg om euroen.

Eftersom dokumentet nu er officielt, må man håbe på, at det tilbyder reelle og oprigtige valgmuligheder. Et Europas Forenede Stater er en logisk sammenhængende mulighed – med fuld overdragelse af suverænitet til et EU-parlament og en EU-regering. Men dette betyder et endeligt farvel til nationalstater udover som føderale enheder. Lad os se, om det er, hvad befolkningerne ønsker.

En anden gangbar mulighed er for EU at gå tilbage til at være et frihandelsområde à lá EF. Dette ville indebære skarpe grænser for, hvad regulering må have lov til at blande sig i, fordi så snart en sådan regulering bevæger sig ind på socialpolitik, bliver der i praksis tale om regeringsførelse, hvilket igen kræver et folkeligt mandat og ægte demokratisk kontrol – hvilket bringer os tilbage til modellen for Europas Forenede Stater.

Det er svært at få øje på andre realistiske modeller for EU end de to ovenstående; det nuværende miskmask, som hverken er fugl eller fisk, resulterer i et ineffektivt EU både hvad angår beslutningskraft samt at levere på sine løfter (konsensus virker ganske enkelt ikke særlig godt imellem 28 forskellige lande, nu snart 27 med Storbritanniens udtræden).

  • At plædere for en fuld føderation i form af Europas Forenede Stater er derfor logisk sammenhængende – uanset om man måtte være politisk enig.
  • At plædere for en tilbagerulning til det indre marked (i praksis EF) er ligeledes logisk sammenhængende – uanset om man måtte være politisk enig.

Det er den nuværende mellemposition, der ikke vil kunne fastholdes, fordi den indeholder systemiske problemer og indbyggede selvmodsigelser, som på sigt vil være livsfarlige for EU.

I en sådan situation, hvor man halvt opgiver og halvt fastholder sin suverænitet, er det eneste mulige udkomme, at en ledende magt—muligvis modvilligt—manifesterer sig, eftersom en eller anden bliver nødt til at forsøge at få systemet til at fungere. Men en sådan “leder” vil uvægerligt ende med at bøje systemet i retning af egne interesser. En sådan ledende magt vil nærmest naturnødvendigt være den stærkeste økonomi inden for systemet, og det er da også netop, hvad vi har set ske.

Personligt kan jeg ikke se nogen anden mulighed, end at eurozonen vælger at gå den fulde vej mod en føderation. En fælles valuta kan ikke fungere uden en form for fælles regering, hvilket atter indebærer fælles skattepolitik, udligninger landene imellem osv. En sådan regering har brug for et rigtigt parlament til at holde den ansvarlig. Det ville blive interessant at se, hvordan ikke-eurolande ville blive behandlet i en sådan konstruktion samt hvad ’et EU i flere hastigheder’ ville betyde i en sådan kontekst – og om det ville være realistisk.

Jeg kan imidlertid være nervøs for, om dette er ønsketænkning, og at hvad vi vil se præsenteret i praksis i stedet vil være en slags vejviser til en ikke nærmere defineret destination med en række bløde formuleringer om ‘nærhedsprincip’ for at blødgøre skeptikerne.

Skepsis er velanbragt. Jeg er ikke bekendt med historiske eksempler på store organisationer/bureaukratier, der frivilligt har tilbagerullet sig selv. Det er inertiens lov, der gør sig gældende i sådanne situationer.

Jeg betragter en fuld føderation som en politisk dødfødt idé, og jeg ønsker fortalere herfor held og lykke med at fortælle deres befolkninger, at man har til sinds at afskaffe deres nationalstater. Derfor er en tilbagerulning til det indre marked for mig at se den eneste blot nogenlunde realistiske model. Men dermed står man tilbage med den katastrofale euro. En tilbagevenden til det indre marked vil kræve en afskaffelse af euroen i sin nuværende form; at tro andet er selvbedrag. Det er svært at overdramatisere konsekvenserne heraf.

Mit gæt er derfor, at man i praksis vælger den farligste vej af alle: at fortsætte som hidtil.

Jeg begyndte dette indlæg i en lettere opstemt tone, og derfor vil jeg også gerne slutte på samme måde. Flere vil nok synes, at jeg var for hård ved Juncker indledningsvis. Til dem vil jeg blot sige:

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s