Hvad koster indvandringen?

Lad os tage konklusionen først: Den ikke-vestlige indvandring koster Danmark mindst 35 mia. kroner om året. Det svarer til:

  • 6.150 kroner om året per indbygger fra spæd til olding.
  • 13.461 kroner per lønmodtager, hvis vi fordeler det på de 2,6 mio. personer, der ikke er på en eller anden form for overførselsindkomst.
  • Hvis du har en gennemsnitlig lønindkomst, går ca. 17% af din samlede skattebetaling til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Sætter vi det i forhold til finanslovens øvrige store poster, så ser det således ud:

ikke-vestlige-udgifter

Ikke-vestlig indvandring ville udgøre den fjerdestørste post på finansloven (femtestørste, hvis man beregner ‘overførselsindkomster’ som én samlet postering). Den er dog ganske bekvemt ikke opgjort særskilt (den samlede finanslov er på ca. 1100 mia. kr.). Udgiften til ikke-vestlig indvandring svarer dermed årligt næsten til udgifterne til politi og forsvar tilsammen eller til mere end halvdelen af de samlede udgifter til arbejdsløse.

Jeg vil uden blusel påstå, at ovenstående er de suverænt mest korrekte tal, du vil kunne finde i debatten i øjeblikket. Lad mig fortælle, hvordan jeg er kommet frem til dem. Det er vigtigt for mig at lægge alle forudsætninger og antagelser åbent frem til diskussion.

Brochmann 2-rapporten

I december 2015 nedsatte den norske regering en kommission, der skulle beregne de fulde omkostninger af indvandringen for Norge frem til år 2100. Rapporten er netop udkommet og er kendt som Brochmann 2 (opkaldt efter kommissionens formand, Grete Brochmann og nummer 2, fordi der udkom en lignende Brochmann-rapport i 2011).

Udvalget–som i øvrigt havde dansk deltagelse i form af Jan Rose Skaksen, der er forskningsleder ved Rockwool Fonden–har uden tvivl udført den mest omfattende analyse af dette område, som nogensinde er foretaget i et vestligt land. Selve rapportens officielle titel lyder Integrasjon og tillit: Langsiktige konsekvenser av høy innvandring og kan findes i sin helhed her.

Grundlæggende forholder rapporten sig til demografiske tendenser og baserer sig på tre scenarier, hvor ‘middelalternativet’ er det, kommissionen antager for at være det mest realistiske og sandsynlige. Ifølge dette beløber Norges samlede udgifter til indvandring sig årligt til 65 mia.

Eftersom Norge ligner Danmark særdeles meget, også ift. antal og sammensætning af indvandrere, er det oplagt, at konklusionerne kan overføres nærmest direkte på danske forhold. Nogle hovedkonklusioner fra rapporten:

  • En ikke-vestlig indvandrermand koster igennem et livsforløb i gennemsnit den norske stat ca. 6,2 mio. kr.
  • En ikke-vestlig indvandrerkvinde koster igennem et livsforløb i gennemsnit den norske stat ca. 11,6 mio. kr.
  • Fra og med år 2035 vil al løn- og produktivitetsvækst (inklusive alle olieindtægter, som Norge råder over) gå til at finansiere den ikke-vestlige indvandring. Penge til alle andre ting vil kræve enten nedskæringer eller skatteforhøjelser.

Omsat til danske forhold

Der er meget små forskelle Danmark og Norge imellem. Norge er en anelse bedre til at få indvandrere i beskæftigelse, men ellers består regnestykket mest i at justere for befolkningens størrelse, indkomstniveau samt valutakurs for at give det bedste bud på situationen i Danmark. Nedenfor følger en række tal. Jeg vil opfordre de nysgerrige til selv at grave dybere, da mine tal gør, at alle beregninger let kan eftergøres eller justeres, hvis man mener at være i besiddelse af bedre oplysninger. Måske kan der justeres et procentpoint hist eller en decimal pist, men det vil ikke rokke ved det overordnede billede:

  • Norges befolkning (2016): 5.271.958
  • Danmarks befolkning (2016): 5.690.750
  • Norges BNP 2015 (FN-tal): 500,5 mia. USD
  • Danmark BNP 2015 (FN-tal), 346,1 mia. USD

Hernæst er det blot at beregne et norsk BNP relativt til forskel i befolkningernes størrelse, udjævne ift. indkomstforskelle og valutakurs, og man lander på de 35 mia danske kroner.

Tallene er stadig undervurderet

Hvor utroligt det end kan lyde, så er tallet på de 35 mia. efter al rimelig sandsynlighed fortsat meget lavt og konservativt sat. Det skyldes to ting:

  • Statistikken undervurderer det reelle antal af ikke-vestlige efterkommere for hver generation. Det skyldes den måde, tallene opgøres på, og det kan man læse mere om i mit tidligere indlæg Demografi er skæbne
  • En tommelfingerregel siger, at for hver procent befolkningen stiger, har staten permanent og løbende udgifter på ca. tre procent af BNP. 57,000 nye borgere (én procent af befolkningen) ville altså medføre en permanent merudgift i Danmark på ca 75 mia kr., som så selvfølgelig skal holdes op imod indtægter i form af fremtidige skatter fra selvsamme borgere. Disse ekstra udgifter skyldes, at en stigende befolkning naturligvis øger udgifterne til infrastruktur så som sundhed, veje, politi, uddannelse osv.

I den norske rapport forudsætter man, at disse infrastrukturudgifter, som indvandring og dermed befolkningsforøgelse resulterer i, deles ligeligt af hele den norske befolkning. Men vi ved allerede fra rapporten, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i forvejen ikke er nettobidragydere, og derfor er der selvsagt kun de øvrige demografiske grupper til at bære udgifterne. Derfor gør Brochmann 2-udvalget da også helt eksplicit opmærksom på, at i det omfang, at tallene er behæftet med usikkerhed, er der tale om en usikkerhed, der trækker tallene i opadgående og ikke nedadgående retning.

Det er bemærkelsesværdigt, at Brochmann 2-rapporten ikke har fået større opmærksomhed i de danske medier. Og det er især bemærkelsesværdigt, at man fra politisk side åbenbart ikke ønsker at kende og diskutere disse forhold efter dansk målestok.

Der er for mig ingen tvivl om, at man i såvel det politiske system samt i embedsmandsværket er fuldt ud klar over situationen. Man kan ikke undlade at spørge sig selv om, hvad strategien for deres larmende tavshed er.

Trickspørgsmål: Kan højrefløjens insisteren på fri og ubegrænset bevægelighed for kapital og venstrefløjens insisteren på fri og ubegrænset bevægelighed for mennesker forklares ved noget så psykologisk simpelt som, at ingen bryder sig om at se regler, der opstiller begrænsninger for det eller de, man har ideologiske fantasier om?

Man hat behauptet, die Welt werde durch Zahlen regiert: das aber weiss ich, dass die Zahlen uns belehren, ob sie gut oder schlecht regiert werde.
– Johann Wolfgang von Goethe

Advertisements

6 thoughts on “Hvad koster indvandringen?

  1. Tak for atter et godt indlæg.
    Så vidt jeg kan se, er udgiften til indvandring en nettoudgift, det vil sige samfundets udgifter minus indvandrernes betaling af skatter, afgifter m.m.
    Kan den sammenlignes med udgifter ti sundhedsvæsen etc., som er bruttoudgifter?
    For eksempel er udgiften til abejdsløshed angivet som 61 milliarder kr, men herfra er ikke trukket de arbejdsløses betaling af skatter, afgifter mm. Gjorde man det ville udgiften formentlig være omkring det halve.

    Like

    • Tak for et godt og meget relevant spørgsmål. Det er korrekt, at udgifterne til indvandrere opgivet i den norske rapport er nettoudgifter. Her direkte fra rapporten (side 156/157):

      “Beregningene viser at nettobidraget til det offentlige som kan knyttes til en norskfødt mann fra han er 25 år og ut livet i gjennomsnitt utgjør om lag 54 000 kr per år (tabell 8.1). Tilsvarende tall for en mann fra landgruppe 3 er minus 94 000 kr.”

      Tabel 8.1 sætter de to køn/grupper op skematisk og gør eksplicit opmærksom på, at der er tale om nettotal. (https://www.regjeringen.no/contentassets/c072f7f37da747539d2a0b0fef22957f/no/pdfs/nou201720170002000dddpdfs.pdf)

      De samlede tal, der angiver udgifter over et livsforløb, som jeg også har angivet dem i bloggen, kommer så frem ved at gange den årlige nettoudgift med den forventede restlevealder (66 år for mænd og 68 år for kvinder).

      Dit spørgsmål vedr. den danske finanslov har jeg sværere ved at svare på – det er faktisk ret svært at finde noget om. Jeg hælder til at tro, at det er nettotal, men hvis nogen sidder inde med viden om emnet, så hører jeg meget gerne om det.

      Jeg har taget et kig på tallene fra Social- og Indenrigsministeriet (via https://www.fm.dk/publikationer/2016/finanslov-for-2016), og her er de samlede bruttoudgifter opgjort til 204.172,2 mio. kr. (altså godt 204 mia.), mens indtægterne er opgjort som 296,3 mio. kr., således at de samlede nettoudgifter (203.875,9 mio. kr.) næsten er lig med bruttoudgifterne – indtægterne er med andre ord forsvindende små.

      Like

  2. Tak for svaret.
    Tager man de danske udgifter til arbejdsløshed på 61 milliarder kroner, fordelt på cirka 170.000 arbejdsløse, bliver det til omkring 30.000 kr pr. arbejdsløs pr. måned. Det kan næppe være efter fradrag af de arbejdsløses betaling af skatter og afgifter.

    Like

    • Så vidt jeg har forstået tallene, så dækker denne udgiftspost såvel dagpenge, kontanthjælp samt de samlede omkostninger til at drive jobcentre, aktiveringstilbud osv. Denne sidste del–altså den del, der ikke er direkte overførselsindkomst–ligger, så vidt jeg har kunnet orientere mig, formentlig i omegnen af 15 mia. kr. årligt.

      Selv med et regnestykke, der tager det forbehold, ender vi på en udgift per ledig, der lige overstiger 200.000 årligt. Jeg hælder derfor stærkt til at være enig med dig i, at det må være bruttotal, hvor en stor del dermed kommer tilbage i statskassen i form af skatter og afgifter, således at nettoudgiften er langt under de 61 mia.

      Like

  3. Tallet er meget større i nærheden af 300 milliarder danske kroner. En svensk forsker nåede frem til 267 mia svenske kr i 2002. Det oplyses i Den danske Forenings fortræffelige oversigt over indvandringen: http://www.dendanskeforening.dk/files/files/Faktaafsnittet%20ver_%202017-02-19.pdf, skrevet af Mogens Camre og Ole Hasselbalch, opdateret februar 2017 af sidstnævnte. Læs denne publikation, og del den. Endnu et forslag. Vigtige links med afslørende informationer har det med at forsvinde, således også linket til den svenske forsker. Gem så meget materiale, som I kan overkomme, og lad os dele det, når vi opdager, at informationen er fjernet fra www.

    Like

    • Tak for din kommentar. Jeg er enig i, at det reelle tal er højere og endda efter al rimelig sandsynlighed meget højere. Jeg har forsøgt at være exceptionelt konservativ af den simple grund, at vi aldrig får skudt en debat i gang for alvor, med mindre alle tal er uangribelige. 35 milliarder er allerede et helt svimlende tal, som burde vække enhver af vedkommendes dogmatiske slummer. Og når man samtidig kan konstatere, at dette tal givetvis er alt for lavt, så burde det føre til en omfattende national debat.

      Jeg tror ganske enkelt ikke, vi kommer videre, før staten bliver pålagt at udføre et sobert regnestykke, som bliver lagt offentligt frem til debat og diskussion. Grunden til, at noget sådant ikke sker, er selvfølgelig åbenlys – men det er derfor desto vigtigere at presse på via debatter som denne.

      Den største skjulte udgift er utvivlsomt de infrastrukturelle udgifter, som man vil have svært ved at argumentere for ikke beløber sig til et trecifret milliardbeløb. Men man skal begynde et sted, og det er, hvad jeg har forsøgt med indlægget.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s